ICDP = International Child Development Program

Så er det blevet onsdag, og det er tid til at vi vil opdatere lidt på hvad vi har lidt i løbet af ugen. Vi har i gruppen snakket om hvad der er relevant og spændende at fortælle om herinde, vi har derfor valgt at starte med at fortælle lidt om ICDP, som vi alle i gruppen synes var rigtig spændende og meget lærerigt. 

ICDP står for international child development program, det er en metode til at styrke selvtillid, selvværd og selvfølelse. Det handler om at fokusere på det barnet kan, i stedet for det barnet ikke kan. Anerkendelse er ikke en metode eller en opskrift på den måde vi er sammen med børnene, men det er vores væremåde i forhold til børnene. Vi bygger videre på det gode, og udvikler udfra det. Derved er ICDP forebyggende frem for problemløsende, og barnets egne ressourcer er i centrum.
Det er pædagogens ansvar at forandre indstilling overfor barnet og ikke omvendt. Pædagogen skal følge barnets signaler og udvikle udfra det.

Indenfor ICDP arbejder vi med 8 samspilstemaer, som er opdelt i 3 dialogtyper.

Den første er den følelsesmæssige dialog, som kort fortalt handler om at man skal vise positive følelser og justere sig i forhold til barnet. Derudover skal man tale med barnet om emner som det er interesseret i, samt vise anerkendelse og give ros.

Den anden dialog er den meningsskabende dialog, i denne dialog skal vi hjælpe barnet med at fokusere opmærksomheden på omgivelserne, således at man får én fælles oplevelse, samt beskrive disse fælles oplevelser ved at give forklaringer og vise følelser og entusiasme.

Den sidste er den grænsesættende dialog, omhandler at hjælpe barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser og vejlede på en positiv måde.

ICDP er udarbejdet på baggrund af den engelske børnepsykiater og psykoanalytiker John Bowlby(1907-1990). Han fokusere på at det lille barn har brug for socialkontakt for at udvikle sig og ligger vægt på at den relation barnet indgår i med omsorgspersonen er asymmetrisk.

Tilknytningsteorien indeholder begrebet tilknytningsmønstre, disse findes der flere forskellige af.
Der findes en tryg/sikker tilknytning, som finder sted når barnet har en sikker base og personer det kan stole på. hvilket giver et godt udgangspunkt for udforskning af verdenen.
Derudover findes der også en utryg tilknytning som kan deles op i:
Utryg-undvigende/afvisende, hvilket betyder at barnet mangler selvværd. Derudover er der utryg-ambivalent, som er ængstelighed og usikkerhed fra barnet. Til sidst er der utryg-desorganiseret, hvilket betyder at barnet ikke har nogen form for overlevelsesstrategi.


Til sidst er det vigtigt at man altid forholder sig kritisk til de forskellige metoder, og det er selvfølgelig ikke altid at disse metoder virker til alt pædagogisk arbejde. Men når dette så er sagt er vi i gruppen meget begejstret over denne metode. Vi føler at det er brugbart til vores praktikker og fremtidige arbejde, da den bygger på anerkendelse, ros, kropssprog, bekræftelse og nærvær.