onsdag den 22. april 2015

Erving Goffman

I løbet af ugen har vi også haft undervisning omkring Goffmans teori, dette synes vi var spændende og noget vi følte kunne bruges videre i uddannelsen og i selve det pædagogisk arbejde. Derfor vil vi gerne dele det med jer :-) vi håber i finder det ligeså spændende som vi synes det er. 

Erving Goffman 1922-1982, han er en canadisk-amerikansk sociolog og social psykolog. Han betragtes idag som en betydningsfuld bidragsyder til sociologiens udvikling. Goffman er frontløber for A. Giddens, og er kendt for sine sociologiske analyser af "hverdagslivet".

I Goffmans teori er der to centrale begreber, backstage(bag scenen) og frontstage (foran scenen)

Backstage finder sted i situationer hvor omgivelserne ikke har indflydelse på din fremtoning. Backstage er stedet hvor mange vil sige at man kan "være sig selv". Backstage er betegnelsen for en bestemt rolle, man vender tilbage til, når der ikke er behov for frontstage rollerne. Dette vil ofte være i hjemmet, hvor kun nærmest familie eller venner befinder sig. Altså i privatlivet.

En person er frontstage, når denne befinder sig sammen med andre individer i samfundet, end sine nærmeste, både inde og udenfor hjemmets fire vægge. Når man er frontstage, påtager man sig den rolle, som man mener forventes af de tilstedeværende individer. Når man er frontstage er det muligt, at forandre sin identitet helt, og agere som man gerne vil fremstå overfor andre. Man agere på en "scene". Det er på scenen, at selvet dannes i sammenspil med andre. Derudover er scenen et sted hvorpå handlinger, der er med til at opretholde et fælles indtryk bliver udført, og altså her man viser det ansigt(face), der passer til en given situation.

Man bliver nødt til at forblive i en rolle når man træder ind på arbejdspladsen som pædagog, dette skal man fordi man er et forbillede for de borgere man arbejder for. Samt at man agerer som en autoritet. Det hjælper ikke, at man tager sit privatliv med på arbejde. Men man skal i stedet fremtone professionelt på arbejdet, derfor bliver man nødt til at have et bestemt ansigt(face) på. Man skal yderligere være opmærksom på overgangen fra frontstage til backstage og omvendt: fx når man som pædagog er gået til pause(backstage) og er på vej ind i et lokale med borgere(frontstage) og taler om private problemer med sine kollegaer på gangen, hvilket er problematisk i forhold til borgerne, hvis de overhøre dette.

Goffman mener at man altid har en maske på(et ansigt/face) både frontstage og backstage. De er allesammen ægte, men tilpasser sig de forskellige sociale arenaer, som man indgår i.

Vi skal altså som professionelle pædagoger, hele tiden overveje om vi er backstage eller frontstage, for at bibeholde vores professionalitet.


Gruppe planche fra undervisning, omkring Goffman og hans teorier.
Vi blev delt op i 5 grupper, hvor vi skulle lave en planche der skulle indgå i et "marked", hvor vi brugte 20 minutter på at gå rundt og få forklaret det fra hver gruppe. En rigtig god og lærerig øvelse, som gjorde os mere interesseret i Goffman og hans teori. 
det fra hver gruppe. En rigtig det fra hver gruppe. En rigtig god og lærerig øvelse, som gjorde os mere interesseret i Goffman og hans teori.god og lærerig øvelse, som gjorde os mere interesseret i Goffman og hans teori.

Her er et lille klip vi har fundet som beskriver frontstage og backstage rigtig godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar