Feltarbejde

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 18 har vi alle 4 i gruppen været i feltarbejde for at observere kommunikationen og relationerne hos både børn og voksne. 
Stefan har besøgt Børnehaven Blæksprutten i Nørresundby, Nikoline har besøgt Børnehaven Tofthøjsvej i Storvorde og Katrine og Lea har begge to besøgt Børnehaven Hurlumhejhuset i Kongerslev.
Vi har hver især skrevet vores refleksioner ned omkring vores besøg i diverse børnehaver.

Stefans refleksioner:

28/04-2015 09:00-14:00

Af hensyn til tavshedspligt vil jeg nævne fiktive personer i min fortælling over dagen.

Pædagogerne og deres visioner:

Min oplevelse af første feltdag på Blæksprutten har været god. De ansvarlige i børnehaven er meget kompetente og lægger både liv og sjæl i deres arbejde, hvilket fremgår tydeligt når de fortæller om deres visioner med deres arbejde. De går meget op i understøtte/styrke børnenes naturlige udvikling og trivsel blandt andet ved at have fokus på deres gruppe-følelse. Virkning ved dette ville være at styrke deres relationer samt øge deres samarbejdsevner. Grunden til at de skal føle at de tilhøre en gruppe, er så de lærer at forstå sig selv og hinanden. Ved at de lærer hinanden, lærer de også empati, samarbejde, håndtere meningsforskelle og konstruktiv forhandling.

Observationer fra felttur:

Ida bliver frustreret over, at hun ikke må være med til at lege med Petra og Johanne. Derfor vælger Ida at skælde Johanne og Petra ud, og slår også ud efter dem. Dette ser en af Pædagogerne, og vælger at fortælle Ida, at hun godt kan se, at hun er frustreret men i stedet for at slå, må hun acceptere, hvis de andre ikke vil have hende med. På samme tid vælger hun også at fortælle Johanne og Petra, at det er vigtigt at de kan forstå, hvorfor Ida er frustreret, og at det ikke er fordi at Ida vil gøre dem ondt, men at det er en måde, hun prøver at komme i kontakt med de andre. De to piger forstår situationen og ender faktisk med at lade Ida være med.

Generelt har jeg en oplevelse af at der er en god stemning blandt alle børnene. Der har ikke været de store konflikter i dag, og børnene ser ud til at være god til at give plads samt inddrage hinanden i diverse lege.

29/04-2015 09:00-14:00

I dag er langt det meste tid blevet brugt på leg uden for. Jeg blev introduceret for nogle nye aktiviteter og sanglege. Vi spillede blandt andet hockey, hvor en af drengene med særlige behov blev frustreret over, at han blev skubbet i ryggen, dette resulterede i at drengene blev frustreret og i et split sekund ikke kunne styre sine frustrationer, og løftede hockey staven betydeligt over det tilladte og ramte en anden dreng i hovedet. Drengen som svingede staven fik en samtale med en af pædagogerne som holdte hovedet koldt og tog en konstruktiv samtale med drengen til trods for den voldsomme oplevelse.

30/04-2015 09:00-14:00

I dag er min sidste feltøvelse i børnehaven. Jeg har brugt en stor tid på at holde en samtale med en af lederne på institutionen. Vi kom blandt andet ind på følgende:
Børnehaven arbejder ud fra de 5 Marte Meo’s principper, kort forklaring kan findes på dette link: (file:///C:/Users/Hemmingsen/Downloads/MarteMeoMetoden180209.pdf). Der blev ud over dette fortalt, at de ligger meget stor vægt på respekt for det enkelte individ. Ud over dette arbejder de meget med leg. De mener vi som pædagoger skal understøtte børnenes leg for at undgå konflikter, men udover skal børnene selv have lov at fordybe sig i deres egen leg. Leg er hovedsageligt udendørs aktiviteter, men de bruger også tablet til leg men som regel med en pædagog tilknyttet.

I børnehaven er der 7 børn med særlige behov. Pædagogerne lever efter det princip at børnene skal mærke mindst muligt til, at de kræver ekstra støtte. En af måderne de laver struktur i hverdagen på, er blandt andet ved at have faste rutiner for f.eks. når de skal spise. Derudover har børnene en fast pædagog tilknyttet de alders grupper, de er i. Dette skal give tryghed med faste rammer og udover dette, giver det også stabilitet og tryghed for forældrene, hvilket smitter videre af på børnene. Der findes også relations grupper. Arbejdet heri ligger i at forsøge at skabe gode relationer med gruppen, sådan at ingen føler sig alene. Pædagogerne har indsatsplaner på de børn, hvor de kan se at adfærden synes svingene.

Sidst men ikke mindst arbejder pædagogerne meget med sprog. Selv når de holder pause er det vigtigt at holde en god tone og stemning og være professionel, når de er på arbejde, hvilket giver en vis stabilitet for børnene og god omgangstone.

Det har været en meget lærerig oplevelse i børnehaven, og jeg kan glæde mig over, at jeg har fået en masse nye bekendtskaber.

Nikolines refleksioner:

Jeg har været i børnehaven Tofthøjsvej i Storvorde, tirsdag til torsdag. Vi var 5 studerende som skulle ud at observere, vi blev taget rigtig godt imod da vi kom tirsdag kl. 9, alle pædagogerne var venlige og smilende. Vi kom ind på personalestuen og fik lidt information omkring børnehaven og en rundvisning. De delte os ud på hver sin gruppe, jeg kom i orange gruppe. Det har været et meget lærerigt forløb, hvor jeg har fået nogle gode ideer til hvordan man kan være lidt mere kreativ i forhold til at blande leg og læring sammen. Det har været nogle rigtig fine dage, med en masse glade og livlige børn, og meget frisk luft. Det var noget helt andet end jeg havde forestillet mig, man skal være rigtig meget på hele tiden og så har jeg lært at man skal være super kreativ når det gælder børnehavebørn, for de har svært ved at holde koncentrationen. Men alt i alt nogle rigtig gode dage, med lidt afveksling fra studiet.

Lea og Katrines refleksioner:

Vi mødte fra kl. 9.00-14.00

Vi havde selvfølgelig gjort os nogle tanker om hvordan vi ville blive mødt af pædagogerne i børnehaven. Vi forventede at de ville fortælle om deres hverdag på stedet, og give en lille rundvisning. Desværre viste det sig ikke sådan. Da vi mødte ind virkede det ikke til at nogen af pædagogerne vidste vi skulle komme. De lod os stå i ca. 15 min før der var en pædagog, der kom og bød os velkommen. Efter vi blev budt velkommen, fik vi mulighed for at spørge om hvad vi måtte lave med børnene.

Der blev vores forventninger til dagen blev indfriet. Vi har bygget masser af sandslotte, leget ”Hund, der er en der har taget dit kødben!” med en lille gruppe børn og gynget samtlige børn i de store sansegynger, mens der er blevet skrålet børnesange og Disney sange til den store guldmedalje. Derved fik vi lært nogle af børnene at kende og de lærte os at kende.

Vi har været på jungletur med nogle af børnene, vi har tegnet, gynget og leget lege. Derudover har vi valgt at lave en aktivitet med børnene, for at få noget fagligt med fra stedet, da de ansatte ikke har virket så engageret og passioneret i deres arbejde, som vi havde forventet. Denne aktivitet er beskrevet nedenfor, og børnene nød i fulde drag at deltage i legen.

Børnene har taget godt imod os, selv de meget forsigtige børn har åbnet forholdsvis hurtigt. De mere åbne og ”vilde” børn, kom hurtigt til os og skulle i den grad prøve grænser af.

Hvis vi tænker tilbage på dagene i Hurlumhejhuset, kunne vi godt have brugt lidt mere tale fra de ansatte. Ville gerne have, at de havde haft lyst til at fortælle lidt om deres hus, deres værdier og deres drivkraft. Det manglede vi rigtig meget.

Men alt i alt nogle dejlige dage, omgivet af skønne børn, der er ivrige efter leg, læring, sjov og ballade, og et personale der har givet udtryk fuldt tilfredshed med os og ser gerne at vi får praktikplads i huset.

Felt aktivitet i Hurlumhejhuset

Vi som har været på besøg i Kongerslev Hurlumhejhus, har valgt at udarbejde en aktivitet for en gruppe af børnene. Det har vi valgt fordi, vi på sin vis mangler noget aktivitet og engagement fra de ansatte. Af den årsag, har vi ikke rigtig modtaget noget faglighed eller andet fra personalet. Derudover kunne vi godt tænke os, at komme fra praktikken med noget fagligt og en aktivitet som vi har lavet for børnene.

Aktivitetsjournal

Pædagogiske overvejelser:

       Hvem skal deltage?

·         Hvorfor er det denne gruppe udvalgt?

·         Hvilke fordele/hvilke kvaliteter indeholder aktiviteten?

·         Hvad er min rolle i aktiviteten?

·         Hvad er formålet med forløbet? (langsigtet og kortsigtet)

·         Hvilke rum skal der skabes for at aktiviteten kan udføres?

Der var rigtig stor nysgerrighed og deltagelseslyst, at vi har taget de børn som havde lysten til at være med. Vi vil være opmærksom på hvis nogle af børnene melder fra. Vi mener denne aktivitet har nogle gode kvalifikationer: f.eks. De bruger deres sanser, det giver berøring, giver fantasi, en ro. Aktiviteten har også denne kvalitet at berøringen betegner det non-verbale og fortællerens stemme udtrykker berøringens historie i ord. Aktiviteten har også den kvalitet, at man berører hinanden uden at krænke hinanden, men får lært at sige til og fra, og den udøvende lærer at lytte efter grænser og ønsker. Vi er rollemodel for børnene, vi viser hvordan man gør, hvor børnene derefter prøver af på hinanden.

Vores mål med aktiviteten, er at skabe en positiv kommunikation mellem børnene og lade dem komme tæt på en som de måske ikke har så dyb relation til, derved kan der skabes nye venskaber/gode relationer og empati børnene imellem, hvilket på længere sigt kan forbygge mobning.

Legen har vi valgt skal foregå et sted hvor der er gulvplads og med rum til fordybelse.

Proces:

Konkret beskrivelse af, hvad der skete.

·         Hvordan præsenterede jeg aktiviteten?

·         Hvordan var børnenes reaktioner?

Vi præsenterede legen og spillede noget lavt afstressende baggrundsmusik. Vi afprøvede så de kunne se hvordan det skulle forgå. Derefter skulle børnene selv prøve af.

Legen forgår på den måde, at der bliver fortalt en historie om en troldefamilie. Børnene er sammen to og to, hvor den ene starter med at ligge og blive masseret ud fra historiens indhold, derefter byttes der roller.

Børnenes oplevelse af legenà Deres reaktion var blandet. Dem som ikke syntes det var grænseoverskridende nød historien og massagen. Alle børnene var meget nysgerrige, dog var det ikke alle som havde lyst til at deltage da de fandt ud af hvad det gik ud på.

De små børn var lidt mere usikre og skulle se det hele lidt mere an, før de slappede af. Derudover var det kun en lille del af drengene der ville være med. De af børnene som var med, blev fuldstændig grebet af stemningen og endte nærmest i en dvaletilstand. Børnene synes det var spændende, men de børn som ikke ville være med, ville alligevel gerne observere for at se hvad der skulle ske.

Børnene synes at det var dejligt og ville gerne prøve igen.

 Evaluering:

 Pædagogiske overvejelser over

·         Hvad var godt?

·         Hvad skal jeg huske til næste gang?

·         Hvordan var min rolle? Skal jeg være mere styrende? Skal jeg være opmærksom på pauser?

Alt i alt var det en god oplevelse og accepterede børnenes grænser, de måtte være med hvis de lystede og observere med hvis dette passede dem bedre. Vi håber på at de sociale relationer/personlige grænse, som kommer ud af sådan en sanseoplevelse kan videreføres til andre relationer eller situationer.

Til en anden gang, skal vi være opmærksomme på at det ikke er alle børn der kan lide at røre de andre børn eller blive rørt selv. Derudover var denne aldersgruppe for lille til at finde koncentrationen eller roen til at massere eller vente til man skulle masseres. Det resulterede i at, frem for at de skulle massere hinanden, mindskede vi holdene og masserede børnene hver især. Dette gav et fantastisk resultat, de fandt roen og koncentrationen og kan i fremtiden betyde at de kommer ud over deres utryghed ved berøring.

Det er rigtig vigtigt, ved afslutning af legen, at børnene får ro til lige at vågne og komme sig ovenpå oplevelsen.

Endvidere er det vigtigt at man fører en rolig stemme så der bliver en afslappet atmosfære. Det virkede rigtig godt med den stille afslappende musik.

For at udvikle rummet og atmosfæren, kunne man rulle gardinerne ned, slukke lyset, og lave hyggebelysning og lægge tæpper over benene.

Perspektiver:

·         Pædagogisk perspektiv - leg, læring og kommunikation

·         Psykologisk perspektiv - undersøge børns evner til at sætte grænse, løsne følelser

·         Neuropædagogisk  perspektiv - Berøring af kroppen stimulerer hjerne

·         Sociologisk perspektiv - Træning til aktiv samvær

 Set ud fra et pædagogisk perspektiv, kan man ved berøring, sanse og relations aktiviteter forbygge mobning og udvikle nye gode sociale relationer mellem hinanden. Derudover udvikles empatien og samspillet både mellem børnene men også blandt de voksne.

Børnene har været ufattelig dygtige til at sige fra og sætte deres egne personlige grænser, hvilket gør vores arbejde en hel den lettere.